Bliv en del af Danmarks største Gospel festival
Vil du være en del af workshopkoret til Danmarks største Gospel festival?
Gospelinstruktøren Lars Jochimsen, der har taget initiativ til Tivoli Gospel Festival er i fuld gang med at planlægge Gospel Festivalen i Haven 2010. Ambitionen er at stable Danmarks største Gospel festival på benene i Tivoli.
Udover knapt 1.700 frivillige gospelsangere, kendte danske solister og musikere, er det målet at få dannet et nyt gospelkor med 300 medlemmer. De 300 sangere skal deltage i en række forberedende workshops op til festivalen, der afvikles den 15. og 16. maj i Tivoli i København.
Krav hvis du vil være med
Udover at være glad for sang, skal man kunne begå sig i et stort kor, hvor der skal synges, knokles med koreografi og alt muligt andet. Der er planlagt et workshopforløb over 4 gange, hvor sangene skal læres. Forløbet afsluttes med en Gospel Celebration i Koncertsalen i Tivoli, hvor koret bl.a. skal synge sammen med en af Amerikas største gospelstjerner Myron Butler fra Texas.
Om Myron ButlerMyron Butler er grammyvinder og et kendt gospelikon fra Texas. Myron er bl.a. korleder for korene ”One Nation Crew” og ”God's Property”, Smokie Norful, Yolanda Adams med flere. Myron Butler bor i Dallas, hvor han samtidig er musikalsk leder i Bishop TD Jakes kirke. |
|
Læs mere og tilmeld dig
Vil du være med i Gospelkoret, så skal du henvende dig til Gospelinstruktøren Lars Jochimsen:
Læs mere hos Gospelinstruktøren Lars Jochimsen Tilmelding til workshoppen


