/2009_KLIMA_Klimaogenergidage.jpg)
Klima- og Energidage
Det er lidt lettere at forstå naturvidenskab, klima og energi, når man lærer med hele kroppen, og ikke kun med hovedet. Derfor afholdt Tivoli, Vestas og DONG Energy Klima- og Energidage i september 2009 for skoleelever fra 6. - 9. klasse. Der var udarbejdet undervisningsmaterialer, så eleverne kunne forberede sig på forhånd, og i Tivoli kunne de udføre forskellige eksperimenter. Et af eksperimenterne var at undersøg, hvad der sker, hvis man tager et glas vand med op i Det gyldne Tårn, som er en frit-fald-forlystelse. Der var meget morskab og en hel del våde bukser ved forlystelsen i de dage.
Kemikalier
På området kemikalier er mere end halvdelen af de rengøringsprodukter, der bruges i Tivoli svanemærkede. De medarbejdere, der arbejder med kemikalier, er selv med til at finde og vælge de produkter, de arbejder med. På den måde er der skabt stor motivation for at bruge de mere miljøskånsomme midler. Også inden for gødning og ukrudts- og sygdomsbekæmpelse i haveanlæggene bruges der minimale mængede af kemikalier.
