Vi sparer på strømmen

120.000 glødepærer! Så mange skal der til for at skabe den særlige Tivoli-stemning på en sommeraften. Det er en stor udfordring at finde de løsninger, som kan bruges i Tivoli, så den særlige eventyrstemning ikke går tabt.

Tivoli arbejder løbende på at finde erstatninger for de traditionelle pærer. Allerede nu kan gæsterne se de første tiltag: Der er kommet LED-lys i  De hængende Haver, på pladsen foran Pantomimeteatret og på Det japanske Taarn.

På Det japanske Taarn er 2.800 pærer skiftet ud fra 15 W til 1,6 W pærer og i De hængende Haver er det ca. 900.

Til Jul i Tivoli når antallet af lyspunkter op over en million. Også her arbejdes der med LED, som for eksempel kan ses på de store, hvide pilefletkugler og i piletræerne ved Søen.

Målet er at Tivoli ved udgangen 2012 har sparet 10% strøm i forhold til forbruget i 2007.
Alene ved at skifte pærerne ud på Det japanske Taarn spares 60.000 kWh om året.

Andre Tivoli-sites:
Mine Genveje:
NYHEDSBREV Gode tilbud, Events, Koncerter & Rabatter

Tilmeld
Tivoli A/S Vesterbrogade 3 - Postboks 233 DK-1630 København V - 3315 1001