Ny i den klassiske musik?
Måske føler du ikke, at du tilhører skaren af de "allerede indviede". Dem der ved, hvorfor der klappes når dirigenten kommer ind på scenen (vel at mærke før orkestret har spillet en tone!), og hvorfor man ikke klapper mellem satserne...
Læs med her. Det er slet ikke så svært - og du er først og fremmest ikke alene. Der er masser som dig, der ikke har fået den klassiske musik ind med frokostmælken i skolen, eller ind med blodet i et barndomshjem med klaver. Men det er aldrig for sent at begynde, og der venter dig store oplevelser.
Vidste du, at klassisk musik
... får dig til at slappe af og give slip på stress. Ved at gå til klassisk koncert giver du dig selv halvanden til to timers ren time-out fra verden omkring dig.
... har en evne til at påvirke din tidsfornemmelse. Smart, hvis du vil have din arbejdsdag til at gå lidt hurtigere. Farligt, hvis du befinder dig i en butik, der gerne vil have dig til at købe mere!
... øger (særligt børns) indlæringsevne.
Læs meget mere på hjemmesiden www.mozarteffect.com.
Hvilken koncert skal jeg vælge?
Hver sommer kan du vælge mellem mere end 50 klassiske koncerter i Koncertsalen, så der er nok at vælge imellem (og med et Tivoli Årskort har du i 2010 fri entré til 23 af dem!). Men hvad skal du vælge? Smag og behag er jo som bekendt forskellig, og der er stor forskel på, hvad der rører os dybest og "siger os mest", og det bedste råd er nok, at du kaster dig ud i det og prøver dig frem.
Helt grundlæggende er der tre typer klassisk koncert (der er flere, men disse er de mest normale): solo-recitals, hvor blot en enkelt musiker er på scenen med sit instrument; kammermusikkoncerten med et mindre ensemble på scenen (typisk 3, 4 eller 5 musikere), og endelig orkesterkoncerten, hvor hele symfoniorkestret er på scenen under ledelse af en dirigent. Et almindeligt symfoniorkester består typisk af mellem 60 og 100 musikere. Et mindre orkester på omkring 40 musikere kalder man et kammerorkester.
Er du ny, er en orkesterkoncert altid en god begyndelse, for hvis du skulle have svært ved at koncentrere dig om selve musikken, er der noget at se på. Det er altid interessant at se musikerne i aktion og følge med i dirigenten arbejde. Dirigentens fornemste opgave er at sørge for, at alle musikerne begynder og slutter samtidig og i det hele taget spiller med samme følelse og intention.
Ved de fleste orkesterkoncerter vil der enten før eller efter pausen være en solist (en sanger, en violinist, en pianist elller anden musiker), der spiller en koncert med orkestret. Når du vælger koncert, må du bruge din mavefornemmelse: hvilket instrument holder du mest af?
Dernæst kommer vi til den musik, der er på programmet ved en pågældende koncert. Hvis du ikke er vant til at høre klassisk musik, vil du formentlig synes, at værker fra wienerklassikken (1750-1820) og romantikken (1820-1900) taler det mest forståelige "sprog". Barokken, som leder op til wienerklassikken er også imødekommende musik, der ofte er meget struktureret og ornamenteret. To af barokkens hovedfigurer er J.S. Bach og Händel. Perioden efter romantikken og senromantikken benævnes ofte blot "musik fra det 20. (og 21.) århundrede". Musik fra denne periode følger typisk ingen faste regler for struktur, stil eller "sound", og for et utrænet øre kan det somme tider være lidt hård kost.
Et godt råd er altså at gå efter en orkesterkoncert (evt. med en solist) med et program bestående af værker skrevet i perioden 1750-1900 og et par tiår frem. Det wienerklassiske repertoire er kendetegnet ved en balance, klarhed og struktur i musikken, der gør det nemt at følge med. Du kender med garanti lidt til Mozart, Haydn og Beethoven. De hører alle til wienerklassikken. Den romantiske musik bygger videre på wienerklassikkens musikalske "reglementer", men bryder også med dem, eksperimenterer, udvider reglerne og er ofte mere følelsesladet og storladen musik. Orkestret vokser op gennem romantikken, og det kan høres i musikken, der får en fyldig og næsten filmisk sound; hør blot en symfoni af Brahms eller Mahler, eller en klaverkoncert af Ravel, Tjajkovskij eller Rachmaninov!
På Internettets wikipedia.com kan du læse mere om de musikalske perioder og hvilke komponister, der er wienerklassiske og hvilke der er romantiske. Søg på "wienerklassikken" og "romantikkens musik".
Selve koncertoplevelsen
Hvad skal jeg tage på?
Nu har du købt billet og skal til din (måske) første klassiske koncert. Og lad os med det sammen slå fast: du behøver ikke at trawle dit klædeskab igennem for at finde dit fineste sæt tøj frem. Mange forbinder fejlagtigt klassisk musik med stive former, men sådan er det ikke i dag. Så med mindre der ligefrem står "Gallakoncert" på din billet, så tag det tøj på, du kan lide at have på, når du skal sidde og nyde god musik i et par timer.
Koncerten begynder...
Nu sidder du i salen. Lyset dæmpes, folk omkring dig holder op med at småsnakke, og højst sandsynligt bliver du over højttaleranlægget mindet om at slukke din mobiltelefon. Hvis det er en orkesterkoncert, sidder orkestret allerede på scenen. På et tidspunkt rejser koncertmesteren, som er den violinist, der sidder nærmest dirigentpodiet, sig op sammen med førsteoboisten, der sidder cirka midt i orkestret. De har nu til opgave at sørge for, at orkestret får stemt deres instrumenter. Oboen bruges, fordi den er et af de instrumenter i orkestret, der har den mest stabile tonehøjde.
Dirigentens rolle
Når orkestret har stemt, bliver der stille. Orkestret og publikum sidder musestille - der er en ganske særlig forventningsfuld stemning. Nu kommer dirigenten ind, og folk klapper. Dirigenten er, som vi har været inde på, ham, der former musikken og fortolker den. Selvfølgelig er det helt afgørende, at hver enkelt musiker er dygtig og kan spille den musik, der står på noderne foran dem, men uden en leder af orkestret, går det slet ikke - præcis ligesom et firma ikke kan drives uden at der er en chef, der leder det. Det er ingen let sag at være dirigent. Han eller hun skal kunne læse partituret, som vi andre læser en bog. Partituret indeholder alle instrumentstemmerne, og dem skal dirigenten overskue i ét eneste vertikalt blik. Samtidig læser dirigenten fremad og hører musikken for sit indre øre. Mange erfarne dirigenter kan musikken på rygraden og behøver ikke længere partituret, når de står foran orkestret - men der ligger mange timers studier og overvejelser bag hans arbejde. Det er derfor publikum klapper, når dirigenten træder ind på scenen. Han tager imod applausen, vender sig om mod orkestret, løfter armene - og det magiske sker, orkestret spiller!
Hvornår må der klappes?
Det eneste, du nu skal gøre, er at nyde musikken. Der er bare én ting, der er god at vide, og det er, hvornår der "må" klappes. Det at gå til klassisk koncert er en cirka 300 år gammel tradition med en uskrevet, nedarvet koncert-etikette. Hvis man er vant til rock- og jazz-koncerter kan det synes meget mærkeligt, at man skal sidde musestille, at man ikke må hviske til sin sidemand under koncerten, og at der tilmed er tidspunkter, hvor man ikke må klappe. Men du vil opdage, at alle "reglerne" er til for at publikum hver især - og uden afbrydelser fra en sidemand med kommentarer og knitrende slikpose - kan lukke sig inde i sit eget univers og nyde værket fra start til slut. De fleste symfonier og koncerter er opdelt i flere satser (som regel tre eller fire), og værket er ikke slut, før orkestret har spillet dem alle. Hvis du er i tvivl om, hvornår koncerten faktisk er slut, så hold øje med dirigenten. Først når dirigenten vender sig om mod publikum, er det signal til, at koncerten er slut og at der må klappes. Du kan også købe koncertprogrammet, for her vil du kunne se hvor mange satser symfonien og koncerten har. Satsbetegnelserne står som regel med tempobetegnelser på italiensk.
Er du blevet hooked?
Måske er ord overflødige efter koncerten. Måske har du fået dit livs oplevelse. Men det kan også være, at du ikke er blevet helt overbevist. Hvis det er tilfældet, så bør du ikke give op, men i stedet huske på, at klassisk musik er nøjagtig så bredtfavnende som den rytmiske musik, der dækker så forskellig musik som jazz, rock, hip hop, R'n'B, heavy metal, pop, indie og utallige andre genrer. Så måske siger Mozart dig ikke så meget - men det kan være, at Bach, Rachmaninov eller Lutoslawski gør. Vær nysgerrig, spørg venner og familie hvad de kan lide, lyt til plader, lyt til P2 Klassisk og gå på opdagelse.
Vi glæder os til at byde dig velkommen i Koncertsalen i Tivoli!