Dansk version English version

TIVOLI KANTEN

Presse

 

Politikens arkitekturanmelder, Karsten R.S. Ifversen, skriver i en kommentar i Politiken:

 

"Tivolimuren skal åbnes... med slør af glas 

De amerikanske arkitekter bag Louvres berømte pyramide, Pei Cobb Freed & Partners, vil omskabe Tivolis triste mur mod hovedbanen til et bølgende landskab af glas. Det lovende projekt kan blive en smuk, bæredygtig ramme om haven.

 

(...) den afgørende nyskabelse i projektet er opførelsen af nye lave bygninger langs Tivolis kant, der alle er dækket af et bølgende 'slør' af glas. Glasvæggen vil danne en arkade, og bølgerne vil give varieret oplevelse af skiftende små pladser i den lange gade. Og de translucente og nogle steder tranparante facader vil ikke mindst i mørke kunne give rige oplevelser, som en lang kulørt lampe.

 

(...)Ingen historisk betydende bygninger eller det, der ligner, vil blive berørt af projektet, som må siges at være nænsomt over for byen og haven. Men der vil sikkert blive slagsmål om, hvem der skal betale for omlægningen af veje og fortove. Men for første blik ser projektet ud til at være en gevinst for både Tivoli og kommune. Således peger det på det samme ønske om at åbne Tivoli, som kommunens egne metropolzoneprojekter udpegede sidste år. Her tilmed kommer en elegant varieret udgave, der ikke kommer til at udvande parkens egenart. "

Politiken, 29. maj 2008