Fredagsspot
- præsenteres af Tuborg
Fredagsrock på Plænen i Tivoli er allerede et gammelkendt og succesfuldt begreb. Nu kommer et nyt til, nemlig Fredagsspot, der fra juni til august tager pulsen på de navne, som netop nu tegner den nye danske musikscene. Det første hold Fredagsspot-navne er The Broken Beats, Oh No Ono, The Kissaway Trail, Dúné, Mindekoncert for Natasja, Alphabeat og Thomas Buttenschøn – navne der i øvrigt bruger Pantomimeteatret som rampe, som hermed lægger skrå brædder til rock for allerførste gang. Det er syv stærke musikalske indslag som ikke ”kun” gør sig herhjemme, men for hovedpartens vedkommende også i det store udland. Fredagsspot-koncerterne begynder kl. 20.00, to timer før Fredagsrock på Plænen med de store etablerede navne.
Program 2007
| 22. juni | Alphabeat |
| 29. juni | The Broken Beats |
| 20. juli | The Kissaway Trail |
| 27. juli | Dúné |
| 3. august | Mindekoncert for Natasja |
| 10. august | Oh No Ono |
| 17. august | Thomas Buttenschøn |



