Job i Tivoli

Tivoli er så meget mere end en forlystelsespark. Vi er en moderne virksomhed, som driver restauranter, afholder koncerter, udvikler haveanlæg, bygger nyt, reparerer og vedligeholder ejendomme. Vi sælger, markedsfører og udvikler oplevelser og services i Tivoli. Vi synger, spiller, danser, koreograferer og meget meget mere.
Derfor har vi brug for dygtige medarbejdere inden for rigtig mange forskellige faggrupper.

Mød Tivolis medarbejdere
Du har mulighed for at søge job i Tivoli, når vi annoncerer ledige jobs her på siden.

Servicemedarbejdere
Tivolis servicemedarbejdere er smilende, hjælpsomme og udadvendte. Som servicemedarbejder har du lyst til at servicere Tivolis gæster til en god oplevelse og til at være sammen med mange forskellige mennesker i mange timer. Du har et godt humør og er klar til ansvarligt at håndtere forskellige situationer, når de opstår. I Tivoli lægger vi stor vægt på, at vores medarbejdere trives, derfor tilbyder vi gode karrieremuligheder, godt arbejdsmiljø og mange medarbejderarrangementer.
Tivolis servicemedarbejdere arbejder i boder, restauranter, forlystelser, billetsalg, spillehaller, servicecenter, rengøring og som kontrollører.
Her til efteråret har vi allerede besat de få ledige stillinger, vi havde, da rigtig mange af vores tidligere sæsonansatte har ønsket at komme tilbage.

Andre stillinger
Vi ansætter mange forskellige faggrupper til både fast og deltidsansættelse. Det kan være specifikke stillinger indenfor administration og ledelse eller jobs, der stiller krav til en speciel uddannelsesmæssig baggrund. Vi ansætter også elever & lærlinge.

Klik på nedenstående links, hvor vi løbende opslår ledige stillinger i Tivoli.

Ledige stillinger: Servicemedarbejdere
Ledige stillinger: Specifikke stillinger
Ledige stillinger: Elev og lærling
Ledige stillinger: Praktik


 

Tivoli A/S

Human Resource

www.tivoli.dk 

Andre Tivoli-sites:
Mine Genveje:
NYHEDSBREV Gode tilbud, Events, Koncerter & Rabatter

Tilmeld
Tivoli A/S Vesterbrogade 3 - Postboks 233 DK-1630 København V - 3315 1001