Dansk version English version

Spil i Tivoli

Spillehallerne kom til Tivoli fra USA i 1920erne på foranledning af Tivoli-direktøren Knud Arne Petersen, der dog næppe havde drømt om, hvilken udbredelse de ville få i forlystelsesverden.

I Tivoli anno 1843 fandtes en Kraftprøve dekoreret med et tyrehoved, hvor stærke mænd kunne demonstrere deres kræfter for en beundrende tilskuerskare. Der var også billard og skydebane, så traditionen for at spille og konkurrere i Tivoli er, også i dette tilfælde, så gammel som Tivoli selv.

Man opererer med flere forskellige typer af spil: Morskabs- og behændighedsspil, som tester reaktionsevnen, sigteøjet og tålmodigheden, for det kan være svært at tvinge boldene i nettet eller få ram på bjørnene med lysgeværet. Varespil er typisk lykkehjul, hvor man satser på et nummer eller symbol og får gevinst, hvis pilen lander på det valgte, når hjulet standser.

Endelig er der "de enarmede" og arkadespillene, som findes samlet i de store automathaller, mens de øvrige nævnte spil, som oftest, findes i separate boder. Arkadespillene er rene behændighedsøvelser, hvor man på videoskærm kører om kap eller stormer ned ad sneklædte pister i rasende fart. Med simulatormaskinerne får man oven i købet fornemmelsen af bevægelse med, når sædet følger med i kurver og sving.
Den enarmede tyveknægt er udelukkende baseret på held og tilfældighed, lige som lykkehjulene. Spilleren opnår større eller mindre gevinst ved at ramme en bestemt kombination af symboler på de tre tromler. Ved tre på stribe strømmer mønterne ud af maskinens indre. Siden 2001 har man spillet 'kontantspil' på de enarmede. Det vil sige at de gamle dages spillemønter er skiftet ud med rigtig, gyldig mønt, så man slipper for at skulle veksle om.

Andre Tivoli-sites:
Mine Genveje:
NYHEDSBREV Gode tilbud, Events, Koncerter & Rabatter

Tilmeld