Trafik
Mange af Haves store træers rødder ligger ganske tæt på overfladen. Det kan ses mange steder og det kan gøre det vanskeligt at lægge flisebelægninger. Rigtigt slemt er det for rødderne, når bilerne i Haven kører over dem. Jo tungere biler jo værre. De små biler skader imidlertid også træerne, når de kører og parkerer tættere på dem, og derved let kan skade bark som rødder. Da de store træer er et vigtigt del af Havens atmosfære, gør vi alt for at passe på dem, og en af tingene er få reduceret trafikken mest muligt i Haven.
Trods parkeringsforbud i Haven, dyrere køretilladelser, nye porte til vareindlevering tættere på lagrene, og stram styring af trafikken steg antallet af biler i Haven gennem en årrække, ikke mindst på grund af den øgede byggeaktivitet i Tivoli.
For tre år siden var der i gennemsnit 108 biler i Haven pr. dag. En efterfølgende stram regulering og styring af kørslen i Tivoli, kombineret med en god dialog og samspil med leverandører og lejere har nu for alvor givet bonus. Antallet af biler pr. dag er nu 65 mod 94 året før.
