Alvin Ailey American Dance Theater

Velkommen tilbage til Alvin Ailey American Dance Theater. Velkommen til et trofast publikum og velkommen til dem, der for første gang vil lade sig begejstre og betage af det fantastiske kompagni.

Fra 29. august 2023 - 2. september 2023

Tivolis Koncertsal

Det verdenskendte dansekompagni Alvin Ailey American Dance Theater er tilbage i Danmark og Tivoli med spektakulære danseforestillinger, der traditionen tro nedbryder grænserne mellem genrer og imponerer med fantastiske koreografier og værker. 

Når Alvin Ailey American Dance Theater gæster Tivoli fra 29. august er der seks danseforestillinger fordelt på to programmer. En unik mulighed for at se forskellige udvalgte værker fra Alvin Aileys fantastiske repertoire.

Publikum kan se frem til at se værkerne Roy’s Joys, Pas de Duke, Cry, The River, Dancing Spirit og signaturværket fra 1960, Revelations, der afslutter alle seks forestillinger.

Program A - Roy’s Joys, Pas de Duke/Cry & Revelations
Program B - The River, Dancing Spirit & Revelations

Bemærk, at der er en ændring i program A, hvor BUSK erstattes af de to tidløse klassikere Pas de Duke og Cry.

Ailey-repertoiret spænder fra streetdance og afrikansk inspiration til den klassiske ballets elegante linjer og spring. Resultatet er intenst, sensuelt, dramatisk og stærkt musikalsk.

Da Ailey-kompagniet besøgte Tivoli i 2019 gav Frederiksborg Amts Avis 6 stjerner, mens Børsen og Berlingske Tidende begge kvitterede med 5 stjerner og bl.a. skrev: “Alvin Aileys ikoniske mesterværk rammer lige i hjertekulen”. 

Anmeldelser fra 2023

Baseret på 486 brugeranmeldelser

“<i>De forglemmer sig i dansen, og det smitter ned i salen til det smukke publikum!</i>”

Sjællands Nyheder

“<i>De flirtede med musikken på en overlegen charmerende måde. Det udstråler simpelthen livsglæde.</i>”

Kulturinformation

“<i>Træd ind i en verden, hvor bevægelse bliver til poesi og lidenskab danser i harmoni med rytmer, der trækker tråde til både fortid og fremtid…</i>”

Ungt Teaterblod

“<i>Ailey-kompagniets dans er en af den afroamerikanske kulturs mest elskede juveler.</i>”

Information

“<i>Overskudsdans og catwalk-trin på spændstige kattepoter.</i>”

Pov. International
29. august - 2. september 2023

Program

Program A - Roy’s Joys, Pas de Duke/Cry & Revelations

Program B - The River, Dancing Spirit & Revelations

 

Tirsdag 29. august

Roy’s Joys, Pas de Duke/Cry & Revelations

 

Onsdag 30. august

The River, Dancing Spirit & Revelations

 

Torsdag 31. august

The River, Dancing Spirit & Revelations

 

Fredag 1. september

Roy’s Joys, Pas de Duke/Cry & Revelations

 

Lørdag 2. september (kl. 14.30)

The River, Dancing Spirit & Revelations

 

Lørdag 2. september (kl. 19.30)

Roy’s Joys, Pas de Duke/Cry & Revelations

Der tages forbehold for ændringer.
Varighed: ca. 2 timer og 20 minutter (inkl. 2 pauser).

Klik her og læs mere om værkerne

Roy´s Joys - Twyla Tharp 1997


Dette silkebløde, lune værk legemliggør spontaniteten med et jazzsoundtrack fra 1940'erne og 50'erne af Roy Eldridge. Ved at blande folkelig dans med ballet og moderne teknik udstråler det en let, ubekymret energi, der viser koreografen Twyla Tharp, når hun er bedst.

 

Pas de Duke - Alvin Ailey 1976

Alvin Aileys moderne dansetolkning af en klassisk pas de deux fanger den sofistikerede friskhed i Duke Ellingtons jazzmusik. Koreografien er elegant og dejligt flirtende, og den viser dansernes livsglæde og virtuositet, når de deltager i et legende spil om at overgå hinanden. 

Cry - Alvin Ailey 1971

I 1971 koreograferede Alvin Ailey balletten Cry som en fødselsdagsgave til sin mor; den blev til et varigt kunstværk i amerikansk kunsthistorie. Denne 16-minutters solo, der først blev danset af den legendariske Judith Jamison, er dedikeret til "alle sorte kvinder overalt - især vores mødre." Soloen består af tre dele. Den første sat til Alice Coltranes "Something about John Coltrane," den anden til Laura Nyros "Been on a Train," og den sidste har The Voices of East Harlem, der synger "Right On, Be Free."  Den kvindelige solodanser repræsenterer alle sorte kvinder og skildrer deres afrikanske oprindelse.

The River - Alvin Ailey 1970

The River blev koreograferet og komponeret af Alvin Ailey selv sammen med Duke Ellington til Alvin Ailey American Dance Theater i 1970. Ved at kombinere klassisk ballet, moderne dans og jazz bugner Aileys allegori om fødsel, liv og genfødsel med vandreferencer, fra den snurrende "Vortex"-solo til den romantiske "Lake"-duet. Storheden ved dansen i denne ballet med hele kompagniet modsvares af musikken i en suite, der antyder tumlende strømfald og langsomme strømme på sin rejse til det store hav, der spejler livets rejse.

Dancing Spirit - Ronald K. Brown 2010

Ronald K. Brown hylder Judith Jamisons store indflydelse med værket fra 2009, der gentager titlen på Jamisons selvbiografi. Browns stemningsfulde koreografi er sat til musik af Duke Ellington, Wynton Marsalis og War og bruger bevægelser fra Cuba, Brasilien og USA til at fremtrylle dansende ånder, der legemliggør Jamisons elegance, vision, værdighed og generøsitet.

Revelations – Alvin Ailey 1960

Revelations har siden 1960 betaget publikum over hele verden med sin perfekte blanding af ærbødig ynde og åndelige nærvær. Alvin Aileys karakteristiske mesterværk hylder og afspejler afroamerikanerens kulturelle arv, som Ailey betragtede som en af USAs rigeste skatte - "nogle gange sorgfuldt, nogle gange jublende, men altid håbefuld." Ailey koreograferede Revelations da han kun var 29 år gammel, og værket en intim refleksion inspireret af barndomsminder, om at have deltaget i gudstjenester i Mount Olive Baptist Church i Texas og af forfatterne James Baldwin og Langston Hughes arbejde. Revelations udforsker det følelsesmæssige spektrum af den menneskelige tilstand - fra den dybeste sorg til den helligste glæde.

Alvin Ailey American Dance Theater vender tilbage til Tivoli

“ Alvin Ailey American Dance Theater begiver sig nu ud på sin første internationale turné siden 2019, og vi er begejstrede for at vende tilbage til København, hvor publikum har taget varmt imod kompagniet i mere end fire årtier. Siden vores første optræden i København i 1981 har Ailey igen og igen givet det danske publikum livsglade og tankevækkende forestillinger med Hr. Aileys mesterværker samt nye værker af nutidens mest ærede koreografer. I år er ingen undtagelse, og vi glæder os til at hylde dansen og dens evne til at samle folk fra alle dele af samfundet.”

Robert Battle, Artistic Director Alvin Ailey American Dance Theater


”Alvin Ailey American Dance Theater er tilbage i Tivoli. Og som altid med et livsbekræftende og energisk repertoire. De fantastiske dansere fortæller og formidler en tradition med rødder i Blues og Spirituals og denne gang i et tæt samarbejde med Tivoli Big band, som er med på scenen ved tre af forestillingerne. Vi glæder til en uge fyldt med store oplevelser i Tivolis Koncertsal”

Peter Bo Bendixen, Balletchef i Tivoli 

AlvinAileyPhotobyJackMitchellnymedtekst425x596002
Bag om Alvin Ailey Amercian Dance Theater

Ailey og Tivoli

Tivoli har et langt og tæt samarbejde med Ailey, og Ailey besøgte Tivoli første gang i 1982. Det er 18. gang at Alvin Ailey American Dance Theater gæster Tivoli. De seneste besøg været 2012, 2014, 2016, 2017 og 2019. Ailey havde planlagt at komme igen i 2020, men blev aflyst grundet Covid-19, og dermed er det fire år siden Ailey sidst besøgte Tivoli.

Det internationalt anerkendte dansekompagni Alvin Ailey American Dance Theater er verdens første afroamerikanske kompagni. Det blev grundlagt i 1958 i New York af danseren og koreografen Alvin Ailey (1931-1989). Siden sin opstart har kompagniet høstet international anerkendelse på tværs af alle kontinenter, og i USA har de opnået særstatus. Som det første afroamerikanske repertoire-funderede kompagni nogensinde anses danserne i dag for ikke alene at være kunstnere af højeste kaliber, men afgørende kulturbærere for hele det amerikanske folks selvforståelse.

Fra dag ét har kompagniet sat fokus på farvedes rettigheder i USA og resten af verden. Raceadskillelse og ulighed er derfor et gennemgående tema i flere af deres forestillinger. Mere end 25 millioner mennesker har oplevet Alvin Ailey American Dance Theater på verdensplan. Kompagniet har optrådt i 71 forskellige lande fordelt på seks kontinenter. Flere end 235 værker, skabt af 90 koreografer, udgør Alvin Ailey American Dance Theaters imponerende repertoire.

Praktisk Information

Dit teaterbesøg

Spillested
Tivolis Koncertsal.

Entré til Tivoli
Billetten giver adgang til Tivoli på forestillingsdagen i hele Tivolis åbningstid.

Åbningstider i Tivolis Koncertsal
Dørene til Koncertsalen åbnes 1 time før forestillingens start.

Forventet varighed
Forestillingens varighed er ca. 2 timer og 20 minutter (inkl. 2 pauser).

Aldersanbefaling
Anbefalet fra 10 år.
 
Garderobe
Bemandet betalingsgarderobe.
 
Gæster med funktionsnedsættelse
Kørestolspladser og ledsagerpladser kan udelukkende købes ved henvendelse til Tivoli Box Office personligt eller på 33 15 10 01. Læs mere om Tivolis ledsagerordning og teleslynge i salen her.

Bar/restauranter
Koncertsalens barer er åbne inden forestillingen og i pauserne. Drikkevarer kan forudbestilles til pauserne inden forestillingsstart. Herudover er der rig mulighed for at spise på en af Tivolis mange restauranter inden forestillingen. Læs mere her.

 

Forudbestil programmet

Du kan bestille programmet sammen med din billet som er fyldt med inspiration, ekstramateriale og flotte fotos mv. Programmet udleveres på spilledagen, og kan tages med hjem som et minde fra forestillingen.

 

 


OVERSIGT OVER AKTUELLE FORESTILLINGER

Transport/parkering 
Tivoli ligger ved Rådhuspladsen og Københavns Hovedbanegård. Find mere information om offentlig transport her, eller planlæg din rejse med Rejseplanen.dk. Ankommer du til Tivoli i bil, og har du Tivolikort, kan du få rabat på parkering. For parkeringsmuligheder se her.

Spilletider og billetter

Spilleperiode
29. august - 2. september 2023

Spilletider
Tirsdag til torsdag kl. 19.30
Fredag kl. 19.00
Lørdag kl. 14.30 og 19.30

Standardpriser
295 - 850 kr.

Unge under 25 år.
225 - 780 kr.

Priserne er inkl. gebyr.
Der tilbydes desuden rabat til grupper på min. 10 personer

Tivoli Box Office
Vesterbrogade 3, 1630 København V.
Telefon: 33 15 10 01
Se åbningstiderne for Box Office her
Handelsbetingelser og byttepolitik

Din anmeldelse kan ikke registreres,
da antal stjerner ikke er inden for det rigtige interval

Din anmeldelse

Du er måske også interesseret i…